Idéudvikling med AI: flere og bedre idéer på to timer

Idéudvikling med AI er en struktureret proces, hvor et team bruger AI-værktøjer som ChatGPT, Claude eller Gemini som sparringspartner til at finde, sortere og prioritere idéer. Med fire faser på cirka to timer kan et team gå fra et afgrænset problem til én valgt idé, der er klar til at blive bygget som prototype.

I et AI hackathon kommer idéudviklingen lige efter, at udfordringen er valgt, og den sætter retningen for resten af forløbet. Klassisk brainstorm går ofte i stå, fordi gruppen kredser om de samme få idéer. AI bryder mønstret ved at foreslå vinkler, som ingen i rummet havde med sig ind.

Hvad er idéudvikling med AI?

Idéudvikling med AI (ofte kaldet AI-ideation) betyder, at AI-modellen deltager aktivt i idéarbejdet. Den bruges ikke til at slå fakta op, men til at udfordre antagelser, foreslå uventede kombinationer og spille djævelens advokat. Teamet styrer processen og træffer beslutningerne. AI leverer mængden og modstanden.

Hvordan foregår idéudvikling med AI trin for trin?

Fase 1: Opvarmning (15 minutter)

Giv AI-modellen kontekst, før I beder om idéer. Beskriv virksomheden, udfordringen, hvem der rammes, og hvad I allerede har prøvet. Jo bedre kontekst, jo mere relevante svar.

Bed derefter modellen om at stille jer tre opklarende spørgsmål, før den foreslår noget. Det tvinger teamet til at præcisere problemet og fjerner mange irrelevante forslag senere.

Fase 2: Bred idéudvikling (45 minutter)

Her gælder mængde før kvalitet. Fire teknikker virker særligt godt.

Omvendt brainstorm. Spørg: "Hvordan kunne vi gøre [problemet] værst muligt?" og vend derefter svarene om. Et logistikteam, der spørger "Hvordan forsinker vi leverancer mest muligt?", ender typisk med idéer til bedre sporing og kommunikation, som de ikke ville have fundet med en positiv formulering.

SCAMPER med AI. Gå systematisk gennem syv spørgsmål: hvad kan vi erstatte, kombinere, tilpasse, ændre, bruge til noget andet, fjerne og vende om? Lad AI foreslå idéer på hvert trin. Metoden passer særligt godt til teams, der arbejder med eksisterende processer.

"Hvad nu hvis"-spørgsmål. "Hvad nu hvis vi havde ubegrænset budget?" "Hvad nu hvis vores kunder var ti år yngre?" "Hvad nu hvis vi fjernede vores vigtigste produkt?" Spørgsmålene er ikke realistiske scenarier. De løsriver teamet fra den måde, organisationen plejer at tænke på.

Skift perspektiv. Bed AI om idéer set fra en konkurrent, en nystartet virksomhed, en almennyttig organisation eller en helt anden branche. "Hvad ville en ny digital bank gøre ved vores udfordring i kundeservice?" giver ofte forslag, som ingen i teamet selv ville have fået.

Fase 3: Sortering (30 minutter)

Saml alle idéer, og bed AI om at gruppere dem i temaer og vurdere hver idé på tre parametre: forventet effekt, hvor sikre I er på, at den virker, og hvor let den er at bygge. Metoden kaldes ICE efter de engelske ord impact, confidence og ease.

Lad AI lave den første sortering, og brug derefter teamets vurdering som korrektiv. Det modvirker, at de mest veltalende i rummet bestemmer, hvilke idéer der overlever. AI kender ikke jeres interne politik og bliver ikke revet med af stemningen.

Fase 4: Prioritering (30 minutter)

Placér de bedste idéer i en matrix med to akser: værdi for brugeren og hvor svær idéen er at gennemføre. Vælg én idé fra feltet med høj værdi og lav sværhedsgrad.

Bed AI om at argumentere imod jeres foretrukne idé, inden I beslutter jer. Det afslører svagheder, mens de stadig er billige at rette, og ikke midt i arbejdet med prototypen.

Hvilken AI-model skal vi bruge til hvad?

Modellerne udvikler sig hurtigt, og forskellene mellem dem skifter fra version til version. Derfor anbefaler vi ikke én bestemt model, men en arbejdsdeling:

• Én model til at finde på. ChatGPT, Claude og Gemini kan alle levere mange idéer hurtigt, når de får god kontekst.
• En anden model til at kritisere. Når én model har foreslået idéerne, giver en anden ofte en mere kontant vurdering, fordi den ikke forsvarer sine egne forslag.
• Søgning, når idéen kræver fakta. Har I brug for markedsdata eller viden om konkurrenter, så slå søgefunktionen til, og tjek kilderne.

Valget af model betyder mindre end to andre ting: at teamet giver god kontekst, og at det ikke stopper ved første svar. På siden om ChatGPT, Claude og Gemini i AI hackathons kan I læse mere om værktøjerne.

Hvad går oftest galt?

For generiske spørgsmål. "Giv os idéer til at forbedre vores forretning" giver generiske svar. Jo mere konkret kontekst, jo mere brugbare idéer.

At stoppe ved første svar. AI-modeller svarer med det mest sandsynlige, ikke det mest overraskende. Bed om "ti mere" eller "fem, der er helt anderledes end dem, du lige har foreslået".

At springe sorteringen over. Teams, der er begejstrede for mange idéer, hopper direkte til prototypen. Resultatet er en prototype, der løser et dårligt defineret problem.

At lade AI bestemme. AI ved ikke, hvad der er politisk muligt i jeres organisation, hvad der er prøvet før, eller hvad der passer til jeres kultur. Brug AI til at finde på og sortere. Brug teamet til at vurdere.

Hvad har vi lært af 120+ hackathons?

Mønstret er tydeligt: teams, der bruger AI aktivt i idéfasen, kommer bredere omkring, og de stærkeste prototyper bygger ofte på en idé, som ingen i teamet havde med sig ind i rummet. Teamets erfaring og skøn afgør stadig, hvilken idé der vælges. AI sørger for, at der er flere og mere forskellige idéer at vælge imellem.

Hvad kommer efter idéudviklingen?

Når idéen er valgt, skal den bygges. Læs, hvordan et team bygger en fungerende AI-prototype på 48 timer. Har I endnu ikke fastlagt, hvilket problem idéerne skal løse, så start med at vælge den rigtige udfordring til jeres AI hackathon. Og skal I argumentere for et hackathon over for ledelsen, finder I beregningerne i artiklen om afkast af AI hackathons.