Efter AI hackathonet: fra idé til pilot

Efter et AI hackathon skal hver idé have en status, en ejer og et næste skridt inden for en uge. Det er der, de fleste hackathons taber værdien. Energien er høj på præsentationsdagen, men uden en beslutning om, hvad der skal ske, bliver prototyperne liggende. Denne artikel giver jer de fem statusser, skabelonen til dokumentation og planen for de første 90 dage.

Hvorfor er de første dage efter hackathonet afgørende?

Holdene kan stadig huske, hvad de byggede og hvorfor. Ledelsen har set præsentationerne. Medarbejderne venter på at høre, om deres arbejde gør en forskel. Går der en måned, før der sker noget, er alle tre dele væk. Derfor skal opfølgningen være planlagt, før hackathonet begynder, og deltagerne skal høre om den ved velkomsten.

Hvilken status skal hver idé have?

Giv alle idéer en af fem statusser, ikke kun vinderen:

Status	Betydning	Næste skridt
Eksempel til læring	Godt til inspiration, men ikke værd at udvikle videre	Del det i opsamlingen
Kræver mere afprøvning	Lovende, men mangler afprøvning med brugere eller teknisk arbejde	Afsæt tid til holdet og en dato for ny vurdering
Klar til lille pilot	Klart problem, ejer og grundlag for at afprøve med en lille gruppe	Start en pilot med 10 til 50 brugere
Kan genbruges	En afprøvet fremgangsmåde, andre kan bruge med lidt hjælp	Skriv en kort vejledning og del den
Stoppes	Ikke nyttig, mulig eller relevant nok lige nu	Notér hvorfor, så idéen ikke kommer igen om et år uden ny viden

Det er lige så vigtigt at stoppe idéer som at føre dem videre. En tydelig beslutning om at stoppe frigiver tid og viser, at der bliver taget stilling.

Hvad skal dokumenteres for hver prototype?

Saml det hele ét sted, fx en fælles mappe. Hver prototype får én side:

Navn på prototype:
Hold:
Udfordring og udfordringsejer:

Problemet: Hvem har det, og hvad koster det i dag?
Løsningen: Hvad gør prototypen, og hvad gør AI i den?
Sådan virker den: Input, instrukser og værktøjer
Menneskelig kontrol: Hvor godkender, retter eller beslutter et menneske?
Kendte begrænsninger:
Det vi lærte:

Status: Læring / Mere afprøvning / Lille pilot / Genbrug / Stop
Ejer af næste skridt:
Dato for næste beslutning:
Det skal vi måle:

Gem også selve prototypen, instrukserne til AI og eksempeldata. Det er dem, næste hold skal bruge.

Hvordan ser de første 90 dage ud?

Uge 1: Hver idé får en status. Holdene bag de idéer, der går videre, retter de svagheder, der kom frem ved præsentationen. Der bygges ikke nyt endnu.

Uge 2 til 4: En plan med IT og forretningen for de idéer, der skal afprøves. Hvem skal bruge løsningen? Hvilke data og godkendelser kræver det? Hvad skal måles?

Måned 2 til 3: Pilot med rigtige brugere. Mål på de punkter, I noterede før hackathonet. Artiklen om afkast af et AI hackathon viser hvilke.

Omkring dag 90: Beslutning om fuld implementering, truffet på data og ikke kun på en begejstret præsentation.

Sæt et opfølgningsmøde på 30 minutter med udfordringsejerne efter 30 dage. Det er nok til at holde arbejdet i gang.

Hvem gør hvad efter hackathonet?

• Ledelsen beslutter, hvilke idéer der passer til prioriteterne og fortjener tid og støtte.
• Udfordringsejerne ejer næste skridt for deres egne udfordringer.
• Holdene forbedrer og dokumenterer det, de byggede.
• IT og eventuelt jura kommer ind, når en idé skal kobles på rigtige systemer eller data.

Rollerne er beskrevet nærmere i artiklen om roller og hold i et AI hackathon.

Hvad skal opsamlingen indeholde?

Send en kort opsamling til deltagerne og resten af organisationen inden for to uger:

• formålet med hackathonet
• de idéer, der blev præsenteret, og status på hver
• hvad holdene lærte, også af det der ikke virkede
• hvilke idéer der går videre, og hvem der ejer dem
• hvor prototyper og materialer ligger
• hvordan andre kan være med næste gang.

Opsamlingen viser, at deltagernes arbejde blev taget alvorligt. Det er det bedste argument for, at kolleger melder sig næste gang.

Hvilke fejl ser vi oftest efter et hackathon?

• Kun vinderen bliver fulgt op. Andenpladsen er ofte lige så værdifuld.
• Ingen ejer. "Det tager vi op senere" betyder i praksis, at det ikke sker.
• Holdene skal selv finde tiden. Uden afsat tid bliver prototyperne ikke forbedret.
• Ingen måling. Uden et udgangspunkt kan ingen se, om piloten virkede.

Vil I have hjælp til opfølgningen, indgår en plan for implementering i alle vores forløb. Se vores metode, eller skriv til os.